Velkommen til

Kalundborgegnens

køreforenings hjemmeside

Nyhedsbrev

 

 

Nyhedsbrev Forår 2016

 

Velkommen til vores to nye bestyrelsesmedlemmer; Christina Jensen og Annette Knudsen. Der er dejligt med nogle nye friske kræfter i bestyrelsen og Annette har allerede debuteret med at afholde Løvspringstur/orienteringskørsel på Alleshave d. 7. maj. En rigtig fin tur, med sjove opgaver. Man skulle bla. tage et sjovt billede på turen og sende det til Annette. Det bedste billede blev taget af Jeannette Heller.

Annette skriver på Facebook: Så fik Kalundborgegnens Køreforening kørt sin Løvspringstur med et strejf af orienteringsløb. Vejret var fantastisk og humøret højt. Alle poster blev fundet og der blev løst opgaver med gåder, almen heste viden, fundet 5 fejl, set på billeder med seletøj og meget andet, selv en lille foto konkurrence fik vi lagt ind. Bagefter var der frokost med kaffe og kage i de skønneste omgivelser hos Mads Møller, 1000 tak til ham for at vi måtte låne jord og hytte. Dagens vinder af løbet blev Benny stort tillykke med det. Desværre kom jeg selv med et lille stykke men måtte vende om, da jeg var ved at tabe mit forhjul på vognen, det var godt nok surt, havde virkelig glædet mig. Tak til jer alle fordi I gad deltage.

 

Der har i februar været afholdt film/fotoaften i klubhuset, hvor Jens Anker og Erling fremviste film og billeder fra foreningens yngre år. Mange medlemmer er med tiden skiftet ud, men det var bestemt sjovt at se, og især de der stadig er med i foreningen.

 

I marts havde vi arbejdsdag, hvor der bla. blev bygget skralde og postkasse-afskærmning og beskåret træer. Der blev gemt lidt stammer, som kan bruges til at øve tømmerkørsel på området udenfor dressurbanen. Husk også at der er temamandag d. 30/5, hvor Jack vil komme og fortælle lidt om tømmerkørsel. Det vil også være muligt at prøve med egen hest.

 

I april havde vi groomtræning på kørebanen. Benny havde lånt en atv som blev spændt for hans maratonvogn. Og så blev der ellers kørt rundt, først i kegleporte og bagefter i maratonforhindringerne, hvor alle fik øvet at placere sig rigtigt, når der blev drejet med fart på.

 

Pinsedag kørte vi pinsetur i Asnæs Forskov og Vesterskoven. Efter turen spiste vi mad på det grønne område ved Sortenstenen. Turen i tal: 8 vogne, 5 tospand, heraf hele 3 tospand fjordhest, ca. 22 personer, 14 km rute iflg. gps, ca. 150 min. køretid incl. pause., få regndråber, primært sol og ingen kørte sultne hjem. En enkel der forlod bukken i utide og en bil der måtte have autohjælp, men alle i godt humør.

Den 22. maj havde vi planlagt kør-for-dommer-dressur, men da det blev problematisk at fremskaffe en dommer og BMX-klubben ønskede at leje kørebanen samme dag, måtte vi tage en hurtig beslutning. Så kør-for-dommer-dressur blev rykket til d. 5. maj. Det blev et rigtigt hyggeligt og lærerigt stævne, hvor dommer Jesper

Jacobsen gav alle kuske en god, forståelig kritik. For flere kuske var det deres allerførste kørestævne, men det bar kørslen ikke meget præg af. Vinder med dagens bedste resultat blev Gitte Nielsen. Vinder af bedste forbedring fra 1. til 2. gennemkørsel blev debutant Anette Rath.

 

Mandagstræningen er kommet godt i gang. Hanne laver mad de fleste mandage og der har været rigtig fin tilslutning til spisning.

Sommerferietur: Planlægning af sommerferieturen er godt i gang. Turen går til Thy i uge 27.

Det har i år ikke været helt nemt at få styr på arrangementerne i den gule folder, så der bliver lidt flere ændringer; Sejlturen med Hjalm som var planlagt d. 16. juli bliver ændret til et andet fællesarrangement samme dato, muligvis en tur ind og se Lunden travbane – mere info kommer når arrangementet er helt på plads. Og åben vognstald d. 25. september rykkes til den 18. september, hvor der så samtidig også vil være åbent landbrug hos Erik Nielsen på Istebjergvej. Et foredrag med Henriette Bendorff til vinter er også ved at blive planlagt. Nogen af jer har måske set Henriette i TV2-øst for nylig. http://www.tveast.dk/nyheder/22-05-2016/1930/sej-kvinde-i-usaedvanlig-sportsgren?autoplay=1#player

Bromme Køreforening indbyder kuske fra KEKF til at deltage i maratonopvisning/dyst d. 9. juli på heste og kræmmermarkedet i Gørlev. Yderligere info og tilmelding kontakt Julie Schwartz tlf. 20820818.

 

Køb/salg: Klubtøj sælges med KEKF logo kontakt Kurt Haupt, Undervisning med Kurt Klindt tilbydes i Kalundborg / Ubby kontakt Anne tlf. 22774728…se mere på hjemmesiden www.kekf-koere.dk

Nyhedsbrev og hjemmeside: Al information til nyhedsbrevet og/eller hjemmesiden sendes til Anne Carina Hansen malmosegaard@mrmagoo.dk / 23437440