Velkommen til

Kalundborgegnens

køreforenings hjemmeside

Nyhedsbrev

 

Maj 2017

 

Nu er foråret kommet og kørebanen er åben for kørsel og samvær. Vi starter med det vigtigste, nemlig kommende arrangementer:

 

Løvspringstur lørdag den 6.5.2017

 

Lørdag den 6. maj mødes vi kl. 9 på Spangvej 8, 4593 Eskebjerg hos Mads Møller, som endnu en gang ligger jord til vores Løvspringstur.

Jeg regner med at alle er klar til at køre ud kl. 10, hvor turen vil gå rundt om Alleshave, en tur på ca. 14 kl. Der vil være en pause undervejs, hvor der vil være mulighed for at købe drikkelse.

Når vi igen er retur hos Mads, spiser vi vores medbragte madpakker i de dejlige og skønne omgivelser. Der er borde og bænke og wc.

Sidste tilmelding fredag den 5.5 til Annette på 21428906 eller aknudsendk@yahoo.dk.

 

Derby søndag den 13.5.2017

Husk sidste tilmelding er den 9.5.2017

Tema mandag den 29.5

Bliver orienteringsløb eller stjerneløb mere info følger

Pinsetur

Vores årlige pinsetur er søndag den 4.6 mere info følger.

 

Vi har lige en løftet pegefinger til jer alle sammen, I skal huske at fjerne klatter når I er på klubbens område. Efter sidste stævne måtte Margit gå rundt og fjerne rigtig mange, det er ikke i orden. Så husk det nu!!

Det er hvad I har i vente den næste måneds tid, her kommer så lidt om hvad der er sket de sidste 3 måneder.

 

Miljøtræning i februar

Vi startede året med miljø træning, som forgik ude i Bennys hal. Der var 18 tilmeldte. Både gående og ridende. Jeg tror de fleste havde en god oplevelse og fik prøvet nogle grænser af med deres heste.

Selepudsningsaften i marts

I marts måned afholdt vi en selepudsningsaften med spisning. 9 personer var mødt op til spisning og efter maden var vi et par stykker, som fik gjort vores seletøj klar til sæsonen.

Tur ud i det blå

Lørdag den 26.3 havde vi vores første tur ud i det blå. Vi mødtes på pakeringspladsen ved Eskebjerg Brugs og fik gjort klar. Der var 4 vogne. Vi kørte en dejlig tur på 10 km, hvor naturen var skøn og stemningen i top. Efter turen fik vi en kop kaffe og kage inden vi drog hjem igen.

 

Arbejdsdag

1.4 var der arbejdsdag i klubben. Der blev klippet grene ned, revet sammen på stier og arealer. Slået græs og gjort rent i klubhuset. Tak til dem der mødte op og gav en hånd med.

 

Klub Derby 1. afdeling

Mandag den 24.4 havde vi vores første Klub Derby og det må siges at være en succes.

Der var godt nok nogle begynder vanskeligheder i forhold til at komme i gang til tiden og gå bane. Men det løser vi til næste gang.

Der var 14 til start. 5 deltager i den lille klasse og 9 deltager i den store klasse. Alle klarede sig godt igennem begge gennemløb og til sidst havde vi to vindere af 1. afdeling

Resultatliste af trænings Derby den 24.4.2017

Klasse 1

Mia Maja med Hannibal2,241

Jannike med Balder 2,382

Annette med Tiffe3,073

Sisse med Lady3,304

Jane med Lille skid og Margrethe4,305

 

Klasse 2

Benny med Basil2,011

Kurt med Teis2,082

Margit med Lotus2,103

Rina med Paw2,294

Christina med Lilje2,435

Jens Peter med Fanta3,006

Brian med Fanta3,087

Helle med Julius3,278

Jeanette med Sussi og Marco3,589

Stort tillykke til vinderne.

 

 

 

Som I kan se er det ikke mange sekunder der skiller deltagerne i klasse 2, så mon ikke der bliver kørt ekstra til ved vores næste Derby stævne den 17.6 som jo også bliver vores klubmesterskab. Vi takker for hjælpen til alle dem der gav en hånd med. Uden jer havde det godt nok været svært at gennemføre.

Vi kan glæde jer med, at pga. den store tilslutning, har vi besluttet at lave et Derby mere lørdag den 26.8. Det er stadig sådan at man bare skal have deltaget i to Derbyer for at være med i det samlet resultat.

Tema mandag Brugskørsel

Den 1. maj havde vi besøg af Jack Nielsen, som byggede en bane med forskellige opgaver som kusk og hest skulle udføre sammen. Brugskørsel er en måde at fastholde den måde man brugte hesten på før i tiden, da der ikke var biler og lastbiler. Dengang var det nødvendigt at kunne styre sin hest i alle mulige arbejdes situationer, som at vende på en lille plads, bakke ind i en port, holde stille på en bakke, læsse af og læsse på og meget mere. Det var nogle af de ting vi så fik prøvet sammen med vores heste og det var rigtig spændende. Tak til Jack fordi du gad komme forbi og bruge din tid sammen med os.

 

 

 

Vi vil gerne slutte af med at fortælle at vi arbejder på at få Henning ud mandag den 26.5 og fortælle og vise noget om at køre TREC som er det sidste nye inden for køresporten. Det er en blanding af samarbejdsøvelser, lidt lige som i brugskørsel, men her er groomen også aktiv og så er der noget orienteringskørsel.

Nedenunder kan I læse lidt om det eller gå på Dansk køreforbunds hjemmeside.

 

Køre TREC!

For en del år siden formaliseredes i Frankrig en form for ridning – og senere kørsel - hos guider og turledere for hesteturister. Aktiviteten kaldes TREC (Techniques de Randonnée Equstre de Compétition) og omfatter ridning og hestevognskørsel i naturen. TREC er organiseret internationalt under FITE.

Interessen for TREC blandt både ridende og kørende heste folk, også uden for Frankrig, er fortsat stigende. TREC til hest er blevet yderst populært i DK siden 2010 med rigtigt mange aktive.

Køre TREC opdeles i 3 faser. som udfordrer samarbejdet mellem hest, kusk og groom.

1) sikkerhed (forspænding m.m.),

2) orienteringskørsel (POR) efter kort og

3) en opgavedel (PTV) med forhindringer og opgaver.

(liste med forslag til forhindringer og opgaver kan rekvireres på mail: se nedenfor!)

Hvem kan deltage?

Alle hesteracer, alder mindst 4 år. Krav til sundhed

Kuske og grooms: Voksne + børn og unge (særlige regler)

Alle vogntyper

Køre TREC kan laves som

a) kortere træningssessioner/hygge – også i forbindelse med andre klubaktiviteter.

b) aktiviteter over en hel dag med omfattende program for både orienteringsdel og opgavedel

c) aktiviteter med forskelligt indhold i varierende sværhedsgrader. Alle kan være med. Der kan gives points i alle 3 faser. Rosetter/præmier til BÅDE kusk og groom.

GOD inspiration! Der findes flere optagelser på Internettet, som viser gode klip fra de 3 faser i køre TREC: se

https://www.youtube.com/watch?v=ofbKpxxP0d8

https://www.youtube.com/watch?v=9nm1U9340HE

Husk at Køre TREC kan afholdes med stor variation i opgaver og i sværhedsgrad!

Yderligere info om Køre TREC kan fås hos HENNING NIELSEN, e-mail: info.koere.trec@gmail.com og mobil 40328430