Sommerferietur Sverige 2014

Sommerferien med hestevogn skulle gå til Sverige i år. Vi var tre vogne: Pia og Benny, Jens Peter og Brian, Line og jeg ( Margit red. ). Det er dog ikke bare at køre til Sverige med hestene. Vi skulle have et transportdokument, og jo mere vi undersøgte sagen, jo mere kompliceret blev det. Vi skulle først oprette os som eksportører, så oprette en eksport, bestille tid til syn af hestene, som skulle være en af fødevarestyrelsens udpegede dyrlæger. Heldigvis kunne vi samle hestene ét sted, så vi kunne nøjes med én gang startgebyr og kørsel. Alle hestene gik igennem og så var vi klar til at tage af sted.

Tirsdag d. 8. juli kørte vi af sted og nåede Ryd ved Anderstorp efter ca. 6 timers kørsel. En lang tur på ca. 400 km. I Ryd havde vi fået lov at stille biler og trailere ved en ødegård, hvor der også var en stor fold til hestene, som de nød at boltre sig på efter den lange tur i trailer. Vi havde ikke rigtig fået planlagt nogen rute, så vi kørte til Gislavad og købte kort over området, samt lidt mere myggespray til hestene. Efter aftensmaden spændte vi Lotus for og kørte lidt rundt i omegnen, men havnede ude midt i en skov, hvor vi ikke kunne komme videre, så det var ikke den vej vi skulle dagen efter. Trætte gik vi til ro i turvogne og telte.

Onsdag drog vi så af sted med godt pakkede vogne, fandt en tunnel hvor vi kunne komme over på den anden side af den store vej. Vejret var fantastisk, masser af sol og varme. Vi kørte på ”Sveriges Leden”. Der var masser af skov men ikke rigtig nogen grusstier vi kunne køre på, så det blev mest til asfalt gennem skoven. Efter 15 km holdt vi frokost ved Reftele kirke, og her mødte vi en turist som kendte området og guidede os videre. Vi kørte mod Kållerstad, hvor der skulle være en badesø. Vi kørte dog forkert og fandt først søen efter 32 km, og så var der bom for og camping forbudt, så vi måtte køre videre og håbe på at finde et sted, hvor vi kunne slå lejr.  I lang tid var der ikke andet end skov, men så kom vi til en gård. Der boede ikke nogen, men en ung mand som passede kødkvæget, fik fat i ejeren, og vi kunne bare lukke vores heste på fold, og slå lejr. Der var oven i købet en lang vandslange fra deres eget vandværk, så de svedige heste blev rigtig spulet. Vi havde også kørt 35 km så de trængte til at blive nedkølet og komme på fold.

Torsdag kørte vi mod Liljenæs. Her boede en dansker som havde kano udlejning og Bed and Breakfast. Vi fik lov at køre ind i en af hans folde, hvor vi kunne bade i søen med hestene og holde frokost. Der var dog hegn ud mod søen som vi lagde ned mens vi trak hestene over. Jeg red ud på Lotus, men så fik hun hegnstråden mellem sko og hov, stejlede og vendte rundt. Det var jeg ikke helt forberedt på, så jeg røg af og fik trykket/brækket et par ribben. Av av. Resten af turen var jeg lidt handicappet, så Line måtte tage over. Der var utrolig mange insekter på grund af søen, så vi kørte videre efter frokost. Vi kørte ad nogle dejlige skovstier. Efter 18 km kom vi til Rannæs og forbi en gård med flere græsfolde. Vi blev enige om at spørge om vi måtte slå lejr der, så hestene ikke skulle gå så langt, som dagen før. Det var utrolig flinke mennesker. Jo vi kunne bare lukke hestene på fold og slå lejr. Der var endda mulighed for brusebad i det tidligere malkerum. Deres datter spurgte om hun måtte strigle hestene, og det måtte hun selvfølgelig gerne.

Efter et dejligt morgenbord med æg og nystegt bacon (Brians job), samt en lille Ribena til halsen, gik vi som sædvanlig på skift ud til vores ”sted”, en stor sten, et træ eller lignende, hvor visse ting skulle klares. Vi kørte videre mod Forcheda, hvor der blev indkøbt forsyninger i deres ICA marked. Igennem endnu en tunnel, så vi kom tilbage på den anden side af hovedvejen. Vi kørte mod High Chaparral, en meget kendt western campingplads, hvor der bliver afholdt store western stævner. Pludselig siger min vogn underlige lyde, så lyder der et knald og jeg er punkteret. Heldigvis er der en mark, hvor de lige har lavet wrap. Vi får lov at lave folde til hestene, får skiftet dæk og kan så nyde frokosten i bagende sol. Vi havde paraplyer med, som kun blev brugt som afskærmning mod solen.

Omsider når vi til High Chaparral, hold da op et flot sted. Der er masser af campister som bader i en stor natur sø. Vi glæder os allerede til en badetur, mens Pia går i informationen. Desværre får vi ikke lov at komme ind, selvom der er masser af græsmarker bagved og vi kun har behov for en vandhane. Vi kører videre, meget skuffede, (en western campingplads hvor der ikke må være heste). Vi har senere erfaret at vi sikkert kunne have fået lov, hvis vi havde lavet en aftale i forvejen.

Vi kører på nogle skovstier, men må vende om da det kun er store huller. Vi bliver nødt til at køre på hovedvejen, men det går også fint. Lige før Kulltorp får vi øje på nogle græsfolde og en hest. Vi kører ind og møder igen fantastiske flinke mennesker. Jo, vi har da lige en fold her med en halv meter græs, så hestene næsten forsvinder i det. Vi slår lejr på ridebanen. Pludselig står alle 5 heste og stirrer ind på græsplænen, pruster, farer rundt og kigger så igen. Det er såmænd en selvkørende robot græsslåmaskine, som vi så utrolig mange af i Sverige. Dem kan Lotus bestemt ikke li`. Der bor to familier som kommer ned og snakker. Vi ville gerne byde på et og andet, men det er sidst på turen, så vi har ikke rigtig noget. Manden siger: ”det løsner vi” og så kommer de med en hel bærepose ”stærke” øl, som de har købt i Tyskland. Vi snakker og hygger hele aftenen. Tænk de kører til Helsingborg, tager færgen, kører til Rødby, sejler til Puttgarden for at købe øl, sikke en rejse.

Lørdag morgen er bare varm og dejlig som alle de andre dage. Alle 5 heste ligger og sover, der hersker fred og idyl. Da vi kører derfra, bliver vi filmet, så de har et minde om vores besøg. Nu går det tilbage mod Anderstorp og Ryd. Først på asfalt men så finder vi en lille vej hvor vi kører langs med en sø, meget flot. Vi er tilbage ved ødegården i Ryd ca. kl. 14. Hestene bliver vasket, kommer på fold og så er der frokost. Line og Brian handler ind, mens vi får pakket bilerne. I Ryd er der en gammel mand ved navn: Verner. Han har bygget en trælade, hvor han har fået stablet et landbrugsmuseum på benene. Vi går ned og spørger om vi må se det. Vi kunne vist godt have brugt et par dage, hvis han skulle have fortalt alt hvad han vidste om gamle dage. Han havde selv kørt med mange af redskaberne. Det var utrolig interessant, og helt sikkert et besøg værd, hvis nogen kommer på de kanter. Det blev midt på aftenen inden vi fik aftensmad, og på hovedet i seng.

Søndag var det op kl. 6, fodre heste, spise, pakke det sidste og vi kørte derfra kl. 8. Det begyndte at regne og blev nærmest skybrud og aqua planning undervejs, så det var lidt ubehageligt at køre. Det stilnede dog af jo nærmere vi kom Malmø. Med en kort pause undervejs var vi hjemme ved Jens Peter kl. 13:30, hvor vi skiltes efter en fantastisk dejlig uge, med strålende solskin og mange oplevelser. Jeg kan stadig undres over den utrolige gæstfrihed vi mødte undervejs. Det ærgrer mig dog at jeg ikke fik skrevet navne og adresser ned på vores overnatningssteder, så vi kunne have sendt dem en hilsen.

Mvh. Margit